Udsmykning hos privat.
Mens Øjeblikket Passerer, 2016
Fotografi monteret på dibondplade
”Mens Øjeblikket Passerer” består af seks fotografier, der på hver sin måde iscenesætter Plaza og det omkringliggende område. Billederne er taget løbende under konstruktionen af Plaza og fungerer både som formel dokumentation, men samtidig også som en undersøgelse af hvordan man ved hjælp af forskellige fotografiske greb kan fremstille flertydige fortolkningsmuligheder af byggeprocessens mange stadier.
Billederne er hovedsageligt taget i nattetimerne og fremstår derfor mennesketomme. Herved isoleres arkitekturen og der opstår en mulighed for at underbygge bestemte udtryk og stemninger i bygningerne og deres omgivelser. Bygningerne kan således både fremstå som et øjebliksbillede af byens evige foranderlighed, som enkeltstående monumen- tale konstruktioner eller som mytiske og symbolske fortællinger.