f. 1983, bor og arbejder i Aalborg

Performance Protocols – Nordic Sesions

performance protocols er en platform for instruktionsbaseret kunst og performance, der arbejder på tværs af kunstarter, både som online udstillingsrum og via offline events. I 2020 præsenterer performance protocols en række nordiske events under den fælles titel Nordic Sessions. Disse er tilsvarende performance protocols første offline events.

Den første performance protocols Nordic Sessions event finder sted i Aalborg d. 15. og 16. februar 2020 og har ’bureaukrati, formularer, skemaer’ som titel og tema. Eventen har i særlig høj grad det bruger-inddragende i centrum, hvor de fleste af værkerne inviterer publikum til at deltage aktivt. Alle de instruktioner og performances som vises er forankret i en idé omkring bureaukratiske processer, nogle mimer dem, andre fordrejer dem til det absurde. Dette bliver understreget af eventens lokation, hvor performance protocols har bevæget sig uden for den traditionelle kunstramme og ind i et kontorfællesskab, der i sig selv bliver en performance.

 

JESPER OLSEN, RIKKE EHLERS NILSSON, SCOTT WILLIAM RABY, SALL LAM TORO, KAMILLA MEZ & OLOF OLSSON (SCORE).
KURATERET AF TINA MARIANE KROGH MADSEN.